Ulla Andersen tilbyder
parrelationsterapi i konsultationen på Bistrupvej 44 i Birkerød.
Knapt 100 par har konsulteret UA for at lære at tale sammen om emner
og udfordringer, som det ellers ikke har været muligt for parret at
håndtere på en for dem passende måde. Parrelationsterapien foregår
som en coaching af forskellige pardialoger, og en konsultation varer
2 timer pr gang.
UA har ud over en længerevarende klinisk
efteruddannelse en træning i parterapi på Det Danske Imago Institut
, som hun siden 2000 har haft et fast samarbejde med. På
www.Imago.dk kan du læse mere om denne terapiform og
Instituttets trænings-og kursusaktiviteter. Pr 1. maj 2009 udvides Det Danske Imago Institut til at være et netværk af 8 Imagoterapeuter. UA er en del af dette netværk.
Om Parterapi
Denne samtaleform er inspireret af Harville Hendrix arbejde med par, som taler forbi hinanden. Dialogen har til formål at skabe tryghed, lydhørhed, respekt og imødekommenhed mellem parterne uanset hvor vanskelige emner, der tales om.
Betingelsen for, at dialogen kan overføres til andre relationer end kærestepar er, at parterne har en betydelig interesse i at undgå misforståelser og har et udtrykt ønske om at forstå hinanden. Metoden kan altså med fordel anvendes af venner, kolleger, leder/medarbejdere, når mere almindelige samtaleformer fører til fastlåste eller forsvarsprægede opfattelser af hinanden. Dialogen kan f.eks. udover parterapi være konstruktiv i forbindelse med konflikthåndtering, coaching, supervision.
I enhver dialog er der både en fortæller (en person, der har noget på hjerte), en eller flere tilhørere og evt en støtteperson/coach (som fastholder den stramme struktur, og holder parterne fast i processen).
Dialogen har disse 5 trin:
1. Den ene fortæller om en ide, et ønske, en udfordring, en frustration, en værdsættelse e.a.
2. Tilhøreren spejler.
3. Anerkendelse/validering. Tilhøreren fortæller, hvordan det spejlede giver mening
4. Empati (tilhørerens følelsesmæssige indlevelse i fortællerens historie)
5. Afslutning
1. Indledning
Fortælleren (F)
gør sig klart, hvad det er, som han/hun ønsker at fortælle den anden
om. Det skal fremlægges i få sætninger ("jeg vil gerne fortælle,
hvordan det er for mig at leve sammen med dig"). F skal
ligeledes tænke over og billedliggøre, hvad det er for følelser, som
gør sig gældende hos vedkommende. ("jeg bliver usikker og
forvirret, når du -----")
F skal hele tiden have for øje, at tilhøreren er en partner og ikke en fjende.
Tilhøreren overvejer i nogle minutter, hvordan han/hun kan skabe en tryg atmosfære.
Selv om F fortæller om noget sårende, så handler det nok så meget om hans/hendes besværlige vraggods fra fortiden, selv om det også handler om, hvad T har gjort eller ikke gjort i forhold til F.T skal holde sin indre "hjemmevideo" (opfattelse af, hvordan tingene hænger sammen) for sig selv. Som tilhører skal du indstille dig på at forstå tingene ud fra F`s position.
2. Spejling
Det er F`s opgave at hjælpe T til at forstå, hvordan
han/hun ser på tingene og oplever dem. Hvad er det for tanker og
følelser, som bestemte handlinger vækker i mig? F skal holde sig til
det annoncerede emne, og lade andre emner, der måske dukker op
undervejs ligge til en anden gang.
Når F udtaler sig om, hvordan tingene
opleves fra hans/hendes position, så er der mulighed for, at T kan
få mening i budskabet. "Jeg bliver usikker og mister fatningen,
når du vender ryggen til mig, mens du taler til mig" er lettere t
forstå, end "Du er så selvoptaget, at du ikke engang gør dig
den umage med at se på mig, når du taler med mig!"
Det er ligeledes F`s
opgave at fortælle T, om spejlingen er korrekt eller i hvor stor
udstrækning, at den er dækkende for det, som han/hun har sagt.
Det er en fordel for dialogen, hvis F undgår at sige for meget ad
gangen (så bliver det alt for svært for T at huske, hvad der bliver
sagt. Det gælder især, hvis T af en eller anden grund har svært ved
at spejle det, der bliver sagt).
Det er T`s opgave at spejle det, som F siger. Sig f.eks. "Du siger, at------- fortsæt så vidt muligt med F`s ordvalg og lad være med at tilføje eller udelade noget. Jo mere T ændrer på ordvalg og fortællestil, des større fare er der for, at F vil føle sig utryg og trække sig eller på anden måde forsvare sig. Alt skal spejles uanset, hvad F siger! T skal holde sin egen mening tilbage!
T skal hele tiden invitere F til at dele sine tanker og oplevelser, og det kan gøres ved at spørge: "Er der mere, som du vil fortælle eller Har du noget at tilføje til det, som du allerede har sagt". Spejlingen fortsætter, indtil F ikke har mere at tilføje.
3. Anerkendelse/validering
For at T kan få mening i det, som F har sagt, så kan T give et kort
resume af det, som er sagt og checke med F, om det vigtigste er
kommet med. Derefter har T til opgave at sige: "Jeg
forstår godt, at du synes----------, når jeg ------------ eller Jeg
er ikke sikker på, at jeg helt forstår, hvad du mener! Kan du hjælpe
mig med at forstå-----------? En anerkendelse kan f.eks lyde:
"Jeg kan godt forstå, at du bliver usikker, når jeg vender ryggen
til dig, mens du taler til mig".
At forstå udsagnet er ikke det samme som at være enig med F i, at du vender ryggen til eller at du selv ville have det på samme måde, hvis nogen vendte ryggen til dig. Det er kun et spørgsmål om at anse F for at være ved sine fulde fem. Hvis T slet ikke kan få mening i det, som han/hun spejler, så antyder T, at senderen ikke er rigtig klog, og så er der jo ikke mere at tale om. Så er der ikke tryghed i rummet mere.
Det er F`s opgave at fortælle, indtil T kan få mening i det, som bliver sagt. F må gøre sig klart, at det, som virker fuldstændig logisk ikke nødvendigvis er særlig letforståeligt for den anden. F må altså være parat til at gentage og udvide sin fortælling.
4. Empati/indlevelse
På
dette trin er det T`s opgave at "stille sig i F`s sko" og
mærke, hvordan det føles at opleve tingene på F`s måde. Giv dit bud
og hør, om det er sådan, som F føler det. F.eks. "Når jeg vender
ryggen til dig, mens vi taler sammen, så kan jeg forestille mig, at
du ud over at blive usikker også bliver vred og ked af det. Er det
sådan eller er der andre følelser?"
F har nu til opgave at sige, om det er de korrekte følelser, som T nævner, om nogle af dem passer og om der eventuelt er andre, som T ikke har nævnt. Det kan være, at F siger, at vedkommende føler sig fuldstændig overset, og at det ikke udløser vrede, men fortvivlelse og afmagt.
De sidste udtalelser spejles af T, som derefter sikrer sig, at der ikke er mere, som F vil tilføje om følelser.
5. Afslutning
Hvis ikke
der er tid til, at F og T kan bytte roller, så skal T under alle
omstændigheder have lejlighed til at fortælle, hvad han/hun kom i
kontakt med (ideer og fornemmelser) ved at lytte til F.
T`s udsagn spejles derefter og anerkendes/valideres af F. Gerne fulgt op af empati fra F til T.
Værdien af denne dialog opstår, når samtalen er afsluttet. Undervejs vil den derimod ofte forekomme fremmedartet, kunstig, irriterende og langsommelig. Det er muligt at bruge den, når der er noget, som man er i tvivl om, frustreret over eller særligt optaget af eller glad for. Bare det handler om noget, der er energifyldt for F, og T har vilje til at holde sine egne meninger tilbage. Når dialogen gennemføres i tryghed og med energi, så vil der uundgåeligt opstå ny erkendelse og afslappet nydelse i at have delt noget betydningsfuldt med en anden/andre.