Kald Erhvervspsykologi har gjort det til sin særlige mission at træne menneskers dialogiske kompetence i såvel tosomhed (dyader) som i store forsamlinger. For at fastholde og kvalificere den dialogiske kompetence er det nødvendigt at parterne indtræder i komplementære relationer. Dvs. at de i dialogen indgår i principielt ligeværdige forhold, selv om de har nok så forskellige positioner i systemet. Komplementære relationer er karakteriseret af parternes respekt for forskelle mellem mennesker, og ydmyghed overfor sine egne grundantagelser (dvs. at egne grundantagelser om ret, sandhed, skønhed og godhed kan udsættes for kritisk refleksion). Den komplementære relation bygger på en tillid til, at vi gennem vores forskellighed kan skabe noget sammen. Det betyder, at respekt og demokrati har højere ret end sandhed. Når den ene part tager patent på "sandheden", så går samtalen i stå. Så er der ikke mere at tale om.
I den komplementære relation bliver parterne klar over, at den andens forskellighed er forudsætningen for min vækst. Lige børn leger ikke bedst. De keder sig snarere ihjel. Grundlaget for al information er en forskel, som gør en forskel. Uden forskel, ingen information. Den andens informationer ilter min hjerne og sætter mig i stand til at se mere nuanceret på de fælles vilkår, vi lever under og skal (sam)virke i.
I vores praksis dyrker vi dialogen mellem deltagerne, og vi sætter rammer som befordrer etablering af komplementære relationer. Det er et praktisk psykologisk arbejde, som kræver både begribelse og øvelse, hvorfor vore seminarer kun undtagelsesvis har form af foredrag eller forelæsninger. Vi er overbevist om, at det er i levende dialoger om hverdagens erfaringer, at den mest brugbare læring finder sted.
Vi ser det altså som vores opgave at få usammenhængende dele i en organisation til at hænge sammen ved at bringe de relevante personer sammen og få dem til at tale sammen på måder, som fremmer bevægelsen mod et fælles mål frem for at ruste den enkelte til at "klare sig selv".
Vi retter opmærksomheden mod forskelle i tanker, værdier og handlinger, hos såvel den enkelte person som i gruppen og organisationen. Det er i misforholdet mellem "hvem vi tror, at vi er" og "hvordan vi lever/handler" at misforståelser, vanskeligheder, problemer og konflikter udspiller sig. En komplementær relation er alt andet end en enkel og gnidningsfri relation. Forskelligheden i synspunkter, udtryksformer og værdier vil ofte medføre såringer, smerter og frustration. Men i en komplementær relation er lysten og viljen til at lære af den anden mere fremherskende end ønsket om at få overtaget over den anden.
Vi er overbevist om, at alle systemer fra enkeltpersoner til komplicerede sociale systemer, har "selvhelbredende evner" dvs. ressourcer til at gøre noget andet end det, som destrueres i surhed, magtkamp eller opløsning. Men "selvhelbredelse" forudsætter lyst og vilje til at lytte til og lære af hinanden i en ægte, direkte dialog. Vi ser det derfor ikke som vores opgave at kurere nogen eller løse problemer for nogen. Vores opgave er at sætte rammer for et møde mellem mennesker, hvor uenighed og forskellighed er en forudsætning for, at "der er noget at tale om og forholde sig til".
"Mennesker mødes, og sød musik opstår", hævdede den lyse digter Schade. Men i længden holder sødmen kun, hvis vi mødes i gensidig respekt for vores forskelligheder.